Muligheder for tilskud til dækning af udgifter

Jeg er specialiseret i udredning af og indsats til børn, unge og voksne med nedsat trivsel og funktionsniveau. Jeg har særlige kompetencer inden for præmaturområdet (for tidligt fødte).
Ligeledes har jeg erfaringer og gode resultater med at afhjælpe årsager til mistrivsel, som kan føre til bogstavdiagnoser som ADHD, ADD samt ASF-området (Autisme Spektrum Forstyrrelser).
Når kommunen ikke i eget regi kan tilbyde specialiseret og optimal indsats, kan de gøre brug af mine kompetencer til denne specialindsats.
Mine klienter har ikke altid en diagnose, men de mistrives ofte på flere områder, og i nogle tilfælde er det gennemgribende.
En tværfaglig indsats i samarbejde med mine topprofessionelle behandlere og terapeuter kan forebygge store offentlige ekstraudgifter på social-, pasnings- og skoleområdet og senere i livet på overførselsindkomster.
Jeg udarbejder en helt konkret og individuel handleplan på basis af en grundig udredende samtale med forældrene samt foreliggende journaler, rapporter og beskrivelser af barnets/den unges tilstand og udvikling.
Samme principper gør sig gældende for voksne klienter, men her er kontakten naturligvis direkte til klienten.
Coaching i forhold til daglige udfordringer/forhold og livsretning vil være en del af den udredende samtale og forløbet som sådan.
Når handleplanen er udarbejdet, kan vi foretage et estimat over tidsperspektiv og økonomi.


Visitation og veje i systemet

Alle, der har behov, kan konsultere mig privat. Kommuner og regioner kan benytte min specialekspertise til børn og unge, der er i nedsat trivsel eller med lovtekstens ord “har nedsat funktionsniveau som følge af for tidlig fødsel eller funktionsnedsættelse af anden årsag”.
Der er lovmæssig mulighed for, at udgifter til terapi, familieterapi og konsulentbistand kan dækkes via § 52 i Serviceloven. Det forudsætter dog en forudgående § 50 udredning i kommunalt regi.
§ 11 kan også anvendes, og den kræver ikke en forudgående § 50-undersøgelse.
§ 32 giver mulighed for støtte til træning i hjemmet. Det vil altid være en skønssag, hvad det enkelte barn har behov for, og hvad kommunen vil bevilge. Flere sundhedsforsikringer giver tilskud til psykologforløb, fysio-/ergoterapi, zoneterapi, osteopati og akupunktur, ligesom ‘danmark’ giver tilskud til nogle indsatsområder.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet kan hjælpe og vejlede om ansøgningsprocedurer, ankemuligheder m.v. Det er en uvildig organisation, og deres ydelser er gratis.

I mange tilfælde vil jeg dog anbefale at overveje nøje, om jeres ressourcer skal bruges på lange sagsforløb, test, undersøgelser osv. med henblik på at opnå tilskud. De menneskelige ressourcer, et sådant forløb kræver, kan være givet bedre ud på barnet/børnene og familien som helhed.

De mest relevante paragraffer i lovgivningen:

§11 i Lov om Social Service

(revideret 30.04.2015)
Udredning, konsulentsamtaler og anden forebyggende indsats

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien (…).

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

  1. Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
  2. Netværks- eller samtalegrupper.
  3. Rådgivning om familieplanlægning.
  4. Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en unges eller familiens vanskeligheder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:
1. Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1. (…)

Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Indsats givet efter § 11 kræver ingen forudgående § 50-undersøgelse eller handleplan efter § 140.

§32a i Lov om Social Service

Kan bl.a. dække træning i hjemmet, træningsremedier, tabt arbejdsfortjeneste, kurser

Målgruppen for hjemmetræning er børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for støtte efter Servicelovens § 32.
Hjemmetræning er et tilbud til forældre, som ønsker at træne barnet eller den unge helt eller delvist i hjemmet.
Børn og unge, som er i målgruppen for hjemmetræning efter Servicelovens § 32 a, er ikke afgrænset til at basere sig på en bestemt diagnose eller på karakteren af funktionsnedsættelsen. Afgørelsen af om et barn eller en ung er i målgruppen for hjemmetræning baserer sig på en konkret og individuel vurdering (via § 50) af barnets eller den unges behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud efter Serviceloven § 32.
Lovgivningen for hjemmetræningen giver blandt andet forældrene mulighed for at hjemmetræne deres børn efter metoder, der ikke tilbydes i offentlig regi.
Der er fastsat nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Der er endvidere udarbejdet en håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning.
Indsatsen skal være dokumenterbar. Det betyder ikke, at metoden på forhånd skal være dokumenteret, men at fremgangen i barnets/dens unges trivsel og udvikling skal kunne dokumenteres. Det vil den kunne i de indsatsforløb, som Rafael Centeret anbefaler.
Vi har sammenfattet de væsentligste punkter fra Socialstyrelsens håndbog (af juli 2016) her: Hjemmetræning – Socialstyrelsens håndbog 2016.

§41 i Lov om Social Service

Dækning af merudgifter

Dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
Merudgifter kan fx være leje af brystpumpe, medicin, transport til og fra sygehus/behandler, forældres deltagelse i relevante kurser m.m.
Læs mere om muligheder og betingelser her.

§42 i Lov om Social Service

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Det kan både være til forældre og til andre, der er nært beslægtet med eller tilknyttet familien. Med virkning fra 1. juli 2012 er der et loft på kr. 330.000 over kompensation fortabt arbejdsfortjeneste.
Læs om betingelserne her.

§46 i Lov om Social Service

Særlig støtte til børn og unge

Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 

  1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
  2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk,
  3. understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
  4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
  5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter
skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

§52 i Lov om Social Service

Økonomisk støtte til konsulentbistand, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, familieterapi, terapi til barn/ung, rådgivning, behandling (stk. 3)

§ 50 undersøgelse skal altid iværksættes, inden § 52 kan benyttes (stk. 2).
Men § 50 kan i princippet begrænses til kun at omfatte en uddybende samtale med forældrene + en sammenfatning af de foreliggende anbefalinger og udtalelser fra fagpersoner. Der skal altid vælges de mindst indgribende foranstaltninger (stk. 2).
§ 52 er 100 % kommunalt finansieret, hvilket betyder, at kommunen alene beslutter, hvordan dens midler kan/skal anvendes til behandling/terapi/rådgivning. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3 (se overskriften), når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en teenagers særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56.

§81 i Lov om Social Service

Økonomisk støtte til funktion og udviklingsmuligheder for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Formålet med indsatsen er
  1. at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
  2. at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
  3. at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
  4. at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

§85 i Lov om Social Service

Økonomisk støtte til hjælp, omsorg, støtte og optræning

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§112 i Lov om Social Service

Økonomisk støtte til nødvendige hjælpemidler

Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

  1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
  2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet

Nødvendige hjælpemidler kan fx være en kugledyne, kædedyne, oralmotorisk stimuleringsenhed, rullemåtte, terapibold, sansegynge, tummelumsk eller sansevest.
Kommunen skal have kvittering på indkøbte remedier, som i forvejen skal være bevilget. Det kan være en god idé at tage kopi af kvitteringen, inden den sendes til kommunen.
Ligeledes kan det være en god idé at bede den behandlende terapeut udarbejde en skriftlig vurdering af, at hjælpemidlet er en nødvendighed i forhold til træning, eller at det i væsentligt grad kan lette tilværelsen i hjemmet.

§82 i Aktivloven

Økonomisk støtte af enkeltudgift til fysioterapeut og ergoterapi samt optometri

Behandlingsformen skal som udgangspunkt være statsanerkendt (fysioterapeut/ergoterapi/optometri) for at kunne støttes økonomisk, men der kan være undtagelser. Via denne paragraf kan der ikke bevilges hjælp til en behandling, der strækker sig over en årrække, idet der så ikke længere er tale om en enkeltudgift, hvilket er et krav. Og der kan kun ydes økonomisk støtte til behandling, hvis familien ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

§5 i Retssikkerhedsloven

Kommunens forpligtelse til at yde hjælp ud fra alle de muligheder, der findes

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning, og at kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Afgrænsning af gruppen af børn og unge med særlige behov

Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge – Retningslinjer

Lov nr. 546 af 24.06.2005, bekendtgørelse nr. 846 af 14.10.2002

I Bilag 6 til ovennævnte publikation står bl.a. følgende:

Hvorvidt barnet/den unge rent faktisk har særlige behov, afhænger af en konkret faglig helhedsvurdering, som bl.a. kan udspringe af en eller flere af følgende observationer:

  • Børn og unge med påvirket trivsel, adfærd og funktion som følge af alvorlige problemer i hjemmemiljøet (familiekriser, sygdom og dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed m.v.).
  • Børn og unge udsat for vanrøgt, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb.
  • Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed.
  • Børn med funktionshæmninger på grund af sansedefekter, sansemotoriske forstyrrelser, MBD/DAMP (funktionsforstyrrelser i hjernen), spastisk lammelse i varierende grad, indlæringsvanskeligheder.
  • Børn og unge med spiseforstyrrelser.
  • Børn og unge med vækst- og udviklingsforstyrrelser, følger af udtalt præmaturitet, hormonel ubalance m.v.
  • Børn og unge med psykosomatiske reaktioner på psykosociale belastninger, mange skader osv.
  • Børn med hyppig forsømmelse fra skolen og langvarigt fravær fra daginstitutioner.
  • “Voksne børn” med misbrugende eller psykisk lidende forældre.
  • Unge i identitetskrise, udsat position, selvmordstruede.
  • Marginaliserede unge med risiko for misbrug, kriminalitet, uønsket graviditet, seksuelt overførte sygdomme og dårlige erhvervsudsigter.

Se i øvrigt Dansk Præmatur Forenings pjece om sociallovgivning på www.praematur.dk under Foreningens publikationer.

Ankemuligheder

Får du afslag eller mangelfuld behandling af din ansøgning, har du mulighed for at anke.
Kommunen skal give et skriftligt afslag med henvisning til de paragraffer, afslaget er vurderet ud fra.

En vurdering truffet af sagsbehandleren og evt. dennes leder vil altid være skønsmæssig. De kan nødvendigvis ikke have indsigt i alle tilstande og behov, så der ligger ofte en opgave i at oplyse grundigt om,  hvor indgribende funktionsnedsættelsen er. I den forbindelse kan behovet understøttes af relevante fagpersoners skriftlige udtalelser. Fx børnelæge på sygehuset, egen læge, sundhedsplejerske, fysio-/ergoterapeut, motorikvejleder, optometrist, lydbehandler, pædagog, specialpædagog eller lærer.

Links til anke- og klageinstanser:

Desuden kan Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet vejlede i procedurer og rettigheder i forhold til selve sagsbehandlingsforløbet. Tilbuddet er gratis.
Har du behov for at have en bisidder med til et møde med kommunen, kan jeg varetage opgaven. Det er især en fordel, når der er behov for en uddybning af barnets og familiens behov.
Det er også muligt at hyre en uvildig socialrådgiver fra Bisidderhjælpen. Det kan være en god investering, når det handler om at finde rundt i de lovgivningsmæssige muligheder.

Tilskud fra offentlig og privat sygeforsikring til fysioterapi og ergoterapi m.m.

Læges henvisning/udtalelse/indstilling vil ofte være nødvendig for kommunal refusion af udgifter til sanseintegrationstræning ved privatpraktiserende fysioterapi, ergoterapeut, motorikvejleder eller synstræningskonsulent, lige som der i mange tilfælde er brug for anbefaling af et psykoterapeutisk forløb. Dette gælder både for børn, unge og voksne.
Der kan også være situationer, hvor børn bliver udredt i kommunen efter sundhedsplejerskes, dagplejers og/eller pædagogs indstilling. Disse udredninger kan resultere i en anbefaling af et indsatsforløb.
Ifølge serviceloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for al træning, og der er ikke krav om lægelig vurdering af behovet for træning.

Med lægehenvisning

Har terapeuten overenskomst med den offentlige sygesikring – det, der kaldes ydernummer – kan man få tilskud fra den offentlige sygesikring samt fra private sygeforsikringer.
Har terapeuten ikke overenskomst/ydernummer, er der kun mulighed for at opnå tilskud fra fx ‘danmark’ eller andre private sundhedsforsikringer, som efterhånden mange har gennem deres arbejdsplads. Nogle af disse forsikringer giver tilskud til eller dækker op til max 10 behandlinger.

Uden lægehenvisning

… kan man gå til en terapeut med eller uden ydernummer, men kan ikke få tilskud, hverken fra den offentlige eller private sygeforsikring.
Private sundhedsforsikringer giver tilskud til behandling med zoneterapi, akupunktur og psykologisk indsats.
Nogle giver også tilskud til samsynstræning.
Hver familie kan forhøre sig hos eget forsikringsselskab om deres individuelle dækning.