Skoleprojektets børnegruppe


Marino, Martine & Victor, som var hovedpersoner i TV-dokumentaren “Jeg hader ADHD”


Gruppen bestod af 2 specialklasser på Lindevangskolen, Frederiksberg, med i alt 13 elever i alderen 6-9 år med en overvægt af børn på 7 år. Kønsfordeling: 3 piger, 10 drenge. Den ene pige måtte udgå af projektet undervejs pga. nedsatte ressourcer i hjemmet.
Børnenes gestationsalder fordelte sig således: uge 27: 1, uge 38-39: 5, uge 40: 1, uge 41: 2, uge 42: 3.
Fødselsvægten var: 1 under 1.500 gr., 1 på 2.500 gr., 4 på 3.000-3.500 gr., 2 på 3.500-4.000 gr. Og 4 på over 4.000 gr.
Ved projektstart havde 4 børn ADHD-diagnose, 2 astmadiagnose, 1 epilepsidiagnose og 2 diagnoser på området følelsesmæssige/ psykosociale vanskeligheder. Derudover 1 barn med klumpfod og 1 barn med let spasticitet.
Arousalniveau: 6 højt, 2 lavt, 2 normalt, 1 nomalt/højt, 1 normalt/lavt.

Traumatisering fra pre-, neo- og postnatale forhold

Alle børn med en enkelt undtagelse har haft svære forhold på disse områder. For nogles vedkommende har der været tale om graviditetsproblemer. Nogle har haft svære fødsler, andre har været udsat for voldsomt mange undersøgelser og behandlinger. For andres vedkommende har der været svære følelsesmæssige belastninger/traumer.

Beskrivelse af familieforhold

Der var stor diversitet i familieforholdene, men for majoriteten af børnene gjaldt det, at der var familiemæssige udfordringer. Det var fx skilsmisse, splittelse mellem nationaliteter, belastede forhold mellem de fraskilte forældre, psykisk lidelse, dødsfald, trusler, vidne til vold. Men der var også ressourcestærke forældre med stort overskud. Fælles for alle var, at de gjorde en stor indsats for deres børn ud fra de rammer og muligheder, de hver især havde. Alle børn fik meget forældreopmærksomhed. Nogle af børnene manglede dog faste rammer og grænsesætninger i hjemmet.

De tre hovedpersoner i filmen udviklede sig markant. De kom i væsentlig bedre trivsel i løbet af  interventionsprojektet i deres specialklasse på Lindevangskolen, Frederiksberg


Marino fik kontrol over sig selv og sine impulser og reagerede ikke længere aggressivt. Han havde markant mindre frustration og færre og svagere reaktioner. Blev mindre grænsesøgende, bedre til at tilpasse sig, mere hensyntagende, bedre til at sætte ord på følelser, bedre til at løse konflikter og mere tryg. Hans selvopfattelse og identitet blev styrket, han fik et bedre spisemønster og hans skoletrivsel og indlæring blev bedre; hukommelse, koncentration og læsning blev styrket.
Han fandt indre ro via sine veludviklede kreative evner og fik styrket sin selvtillid gennem nye færdigheder.


Martine blev fri af sin epilepsidiagnose, sin medicin og sine ritualer/manier. Hun blev bedre til at huske, ræsonnere, koncentrere sig, læse, indlære og lave lektier. Hendes spisning blev bedre, hun havde ikke længere mareridt, og hun blev bedre til at håndtere konflikter. Ikke mindst skete der en revolution i hendes følelsesliv: Hun fik en tilknytning til sin far, udviklede sit sociale liv, begyndte at vise kærlighed og empati og fik et bedre selvværd.
Hun opdagede, hvordan det kunne give hende ro at trække sig tilbage og sidde og tegne, når noget var svært for hende at være i. Det var en stor hjælp for hende at finde et rum for selvregulering.


Victor fik mere ro og rummelighed og blev bedre til at holde koncentrationen og opmærksomheden, styre sine impulser og sætte ord på følelser og situationer. Hans indlæring blev bedre, han blev sjældnere vred og oprørt, fik mere gåpåmod, blev mere hensyntagende, havde færre mareridt, spiste mere afbalanceret og havde ikke længere hovedpine.
Han fik en bedre forståelse af sig selv og blev bevist om, at han havde mange kompetencer. At han ikke bare var et anderledes barn med en diagnose.
Det havde alt sammen en meget positive indflydelse på hans relationelle forhold, både til børn og voksne.


OBS: Kun Victor havde fået en ADHD-diagnose. Martine havde tidligere diagnosen, men den blev erstattet af en epilepsidiagnose, som hun nu efter Rafael Centerets indsatsforløb ikke længere har.

Marino havde ikke en egentlig bogstavdiagnose, men var kategoriseret som et barn “med tilpasningsreaktion, adfærdssymptomer og emotionelle symptomer”.

Skoleprojektets styringsgruppe

Projektgruppen fra venstre:
Lene Knudsen,
Birte Glud,
Pia Schackinger Christensen og
Jonna Jepsen


Projektleder, specialkonsulent, forfatter Jonna Jepsen

Jonna Jepsen er specialkonsulent, forfatter, foredragsholder, underviser og fungerede i projektperioden som projektleder og leder af Rafael Centeret.
Jonna har siden 1992 arbejdet tværfagligt med at forebygge og afhjælpe følger af for tidlig fødsel.
Siden 2008 har det udfoldet sig til at omfatte arbejde med optimeret trivsel og udvikling før børn og unge generelt.
Jonna har en baggrund inden for kommunikation og formidling og har flere uddannelser på det felt, bl.a. som voksenunderviser. Læs mere her.
Kontakt


Motorikvejleder, afspændingspædagog Lene Knudsen

Lene Knudsen er motorikvejleder, afspændingspædagog og kranio-sakral terapeut.
Lene udfører grundmotoriske test af især børn og unge og vejleder i sansemotorisk stimulering. Derudover fungerer hun som fast underviser på motorikvejlederuddannelsen og som kranio-sakral terapeut. Hun har desuden ergonomiske aktiviteter i virksomheder, lige som hun holder foredrag for og underviser relevante faggrupper. Læs mere her.


Synstræningskonsulen Pia Schackinger Christensen

Pia Schackinger Christensen er autoriseret optometrist med egen klinik i København: Fovija Synstræningsklinik. Hun er uddannet optometrist i 1991 og har siden 2001 arbejdet i Thiele på Købmagergade i København. Derudover har hun videreuddannet sig inden for samsynstræning og motorisk træning. Pia har arbejdet meget med mindre børn med motoriske udviklingsproblemer og børn med indlærings-/læseproblemer. Pia holder foredrag og underviser på sit faglige felt. Læs mere her.


Psykoterapeut MPF, integreret legeterapeut Birte Glud

Birte Glud er integreret legeteraput, psykoterapeut MPF og pædagog. Er dimplomuddannet i integreret psykoterapi og uddannet tegneterapeut. Hun har haft egen praksis på Frederiksberg siden 1992 og har haft mange hundrede børn i terapeutisk forløb. Birte arbejder meget med sandplayterapi, men kombinerer med flere andre terapeutiske metoder. Hun arbejder desuden med forældrevejledning, supervision, foredrag og undervisning. Er medforfatter til bogen “Jeg vil så gerne nå dig”.


Aktører i øvrigt:

Lindevangskolens specialklasselærere Kathe Pedersen, Kristian Thorup, Mie Lorentzen, pædagoger fra Lindevangskolens SFO for A-gruppen (specialbørn) ved Christian Nielsen.
Lindevangskolens pædagogiske leder Helle R. Frederiksen har været med i den indledende fase og er blevet holdt løbende orienteret.