Ny skilsmisselov fokuserer på børnenes tarv

Den 1. april 2019 trådte den nye skilsmisselov i kraft. Den er inspireret af de forberedende retsmøder, der nu tilbydes over hele landet, og afledt af ”Projekt børn i retten”, som nu er afsluttet. Målet var og er at undgå en opslidende retssag.
De foreløbige resultater tyder på, at der kan opnås flere forlig, når forældrene får hjælp til at håndtere deres indbyrdes stridigheder og flytte fokus over på børnene. På den måde kan man undgå retssager, hvor forældrene optræder som modparter, og hvor det mere gælder om at vinde sagen end om børnenes tarv.

Statsforvaltningen er nu afløst af familieretshuse

I de nye familieretshuse behandles alle sager, der vedrører uenighed om børn. Der er etableret en særlig børneenhed, der skal sikre, at der er fokus på barnets trivsel gennem hele forløbet. Det sker via mæglingsforløb hos en gruppe børnesagkyndige psykologer.
Det er den børnesagkyndige psykologs opgave at se på sagen fra barnet perspektiv og hjælpe forældrene med at finde frem til en løsning, der fungerer for hele familien.

Hurtigere proces

Tidligere skulle denne type sager igennem mange instanser; Statsforvaltningen, kommunen, skifteretten, byretten og landsretten. Det var lange opslidende forløb, hvor børnene endte med at tabe, fordi de blev belastet af processen. Selvfølgelig fordi den trak i langdrag, men især fordi forældrenes indbyrdes kamp trak store veksler og satte dybe psykiske spor.
I den nye model er det hele samlet ét sted, og processen går meget hurtigere.
De forberedende retsmøder er for forældrene og deres advokater. I modsætning til tidligere arbejder alle nu sammen for at finde de bedste løsninger for børnene.

Et stort fremskridt, men ét særligt område kræver mere

Jeg glædes virkelig over det store fremskridt, den nye lov og praksis repræsenterer, og jeg tror på, at mange børn og familier bliver hjulpet hurtigere og bedre.
Der er dog en gruppe, som ikke vil kunne profitere lige så godt af de nye muligheder. Og det er de familier, hvor den ene af forældrene har en personlighedsforstyrrelse med manglende empati som en dominerende faktor.
Forælderen med den type personlighedsforstyrrelse vil ikke være modtagelig for argumenter om barnets behov og vil ikke være interesseret i at finde en løsning, der er til alles bedste. Den manglende evne til at føle empati betyder, at personen kun er i stand til at fokusere på egne behov og egen vinding. Desuden er der andre aspekter af personlighedsforstyrrelsen, der kan gøre det temmelig svært for de involverede at gennemskue personens motivation og hensigter. Det handler om gennemgribende anvendelse af manipulation, løgn og udspekulerede strategier.
Jeg har et stort håb om, at de børnesagkyndige psykologer samt advokaterne og dommerne vil sætte sig grundigt ind i, hvordan man spotter denne personlighedstype, og at de bliver dygtige til at navigere i det landskab.
For børnenes skyld.