Neurodagen 2019 giver håb om bedre
forståelse af og støtte til for tidligt fødte

– og alle andre, der har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser


Trivselspyramiden viser summen af dagens oplæg, som generelt tog udgangspunkt i unge og voksne. I mit resumé relaterer jeg også pointerne til børn.


Da jeg læste programmet for Neurodagen 2019 blev jeg meget begejstret og måtte bare deltage på konferencen, som blev afholdt i Odense den 22. oktober.
Min begejstring skyldtes, at Socialstyrelsen og en række eksperter nu endelig samler fokus på de bio-psyko-sociale årsager til funktionsnedsættelser og på en tværfaglig tilgang.
Det betyder en bevægelse væk fra den snævre og sygdomsfokuserede diagnosetænkning og hen imod et helhedsorienteret udviklingssyn.
Det ”nye” perspektiv tager udgangspunkt i ressourcer, potentialer og muligheder. Og i, at hjernen er plastisk og altid kan påvirkes til positiv udvikling.
Når jeg har sat citationstegn omkring ordet nye, skyldes det, at det er det perspektiv, jeg selv har haft og arbejdet ud fra siden starten af 1990’erne. Og det er også det, Dansk Præmatur Forening blev grundlagt på i 2000.

I programmet for dagen står blandt andet:

”Vi retter blikket mod forskning og indsatser, hvor
både en ny forståelse af hjernen og sociale tilgange i relation hertil er i spil
og kan berige hinanden gensidigt. 

Her kan du læse et resumé af dagen, hvor jeg relaterer oplæg og input til for tidligt fødte børn og unge der, hvor det umiddelbart lader sig gøre.