Når børn har problemer med blærefunktionen

Nogle børn har problemer med ufrivillig vandladning om natten (enuresis nocturna). Når der er tale om dette forhold, synes årsagen at være en ubalance mellem den natlige urinproduktion og blærens rummeevne samt nervesystemets manglende evne til under søvn at registrere og alarmere, når blæren er fuld.
Der er dog også en del børn, der tisser i bukserne om dagen, og indimellem også om natten, når de er pressede eller følelsesmæssigt belastede.

Hvad er forskellen på sengevædning om dagen og om natten?

Barnet har enuresis, hvis det tisser i sengen om natten efter fem-års alderen, hvorimod det kaldes daginkontinens, hvis det tisser i bukserne i dagtiden. Det er vigtigt at adskille disse former for inkontinens, da indsatsen vil være forskellig.

Hvad er forskellen på sengevædning om dagen og om natten?

Barnet har enuresis, hvis det tisser i sengen om natten efter fem-års alderen, hvorimod det kaldes daginkontinens, hvis det tisser i bukserne i dagtiden. Det er vigtigt at adskille disse former for inkontinens, da indsatsen vil være forskellig.

Hvor almindeligt er det?

Enuresis er meget hyppigt forekommende. Seks til 10 procent af alle syv-årige har problemet. Det betyder, at et til to børn i hver 1. klasse og i alt cirka 50.000 børn lider af enuresis. Enuresis er næsten dobbelt så hyppigt hos drenge som piger.
Lægevidenskaben mener, at enuresis kan være arveligt. Hvis for eksempel en af to forældre har haft enuresis som børn, vil deres børn have fem-syv gange større risiko for at få enuresis end andre. Man er i gang med at forsøge at finde de gener, der medfører enuresis.

Umoden blære- og nyrefunktion hos for tidligt fødte børn

For tidligt fødte børn har ofte en umoden og belastet blærefunktion. Nyrernes dannelse og udvikling afsluttes i 36. graviditetsuge.
Evnen til at koncentrere urinen og til at omsætte medikamenter i nyrer og lever er nedsat hos præmature børn.
Forstyrrelser i væskebalancen er hyppigt forekommende hos nyfødte præmature børn. Det kan både være i form af overhydrering og af dehydrering, og begge dele kan medføre en lang række ubalancer i samtlige organer. Derfor overvåges væskebalancen tæt i den neonatale periode.
Fungerer nyrerne ikke optimalt, vil det have indflydelse på barnets øvrige organer og dets immunforsvar.
Mange for tidligt fødte børn er længe om at smide bleen, og mange er vådliggere helt op i skolealderen.

Børns problemer med blærefunktionen generelt

Også børn født til tiden kan døje med udfordringer på dette område. Er barnet anspændt, bange eller uroligt, kommer det lettere til at tisse i bukserne, fordi trykket ned på bækkenbunden så er større, og barnet har mindre kontrol over musklerne. Angst for en autoritær voksen i barnets nærhed kan medføre manglende blærekontrol.
Er kroppen i alarmberedskab pga. angst, utryghed eller pres, aktiveres ’flygt, frys eller kæmp-reaktionerne’, mens blærens og tarmens funktioner nedsættes. Står det på over en længere periode, vil det forårsage vedvarende problemer med blærefunktionen.
Børn, der tisser i bukserne, har næsten altid en nedsat kropsbevidsthed.
Lægger barnet ikke mærke til, at det har tissetrang, vil trangen forsvinde for et stykke tid for derefter at komme akut tilbage, og så kan barnet ikke nå at komme på toilettet.
Når barnet har drukket en halv liter væske, vil det efterfølgende skulle tisse tre gange, første gang efter ca. 20 minutter. Når man ved det, kan man hjælpe barnet med at mærke sin egen krop omkring det tidspunkt. Man må dog være opmærksom på ikke at have for meget fokus på tisseriet, fordi det så kan blive et psykologisk pres. Man kan undgå at nævne noget om at tisse, men bare få barnets opmærksomhed draget hen mod dets egen krop.

De sansemotoriske forklaringer på nattevædning

Nogle børn har en aktiv galantrefleks. Det er en spædbarnsrefleks, som normalt er integreret inden 1½-2 års-alderen, men som en del børn med forstyrrelser i følesansen stadig har. Når refleksen aktiveres, kan den udløse en vandladning.
Det vil sige, at når barnet fx vender sig i sengen, udløses refleksen, og barnet kommer til at tisse. Og så er der brug for at sansestimulere, så refleksen kan blive integreret. Den er relateret til følesansen, og derfor er det den sans, der skal stimuleres. Det gøres bl.a. via massage og særligt i det område, hvor refleksen er aktiv, nemlig langs rygsøjlen. Det vil en motorikvejleder give helt konkrete anvisninger på.

Der er også sansemotoriske forklaringer på manglende kontrol over vandladningen om dagen

Galantrefleksen kan i øvrigt også være årsag til, at nogle børn har svært ved at få kontrol over vandladningen om dagen.
Børn med en overreagerende følesans kan have svært ved at mærke, hvornår blæren (eller tarmen) giver besked om, at noget er på vej. De registrerer det ikke, fordi hjernen ikke modtager et tydeligt signal fra blæren.
Børn, der er meget sensitive, i vedvarende stresstilstand og/eller bærer på følelsesmæssige belastninger, kan have det rigtig svært, når de mærker urin (eller afføring), der er på vej. De vil ikke af med det, holder på det, eller vil kun slippe det i bleen. Og når de har forsøgt at holde på det tilstrækkeligt længe, kan de blive forstoppede, eller der kan ske små ”uheld”.
Også i den situation må vi stimulere følesansen, så børnene kommer til at kunne mærke sig selv på en mere afbalanceret måde. Via sansestimuleringen dannes der også nye nerveforbindelser, så signaler mellem tarm og hjerne bliver tydeligere.

Helhedsorienteret indsats

Jævnfør ovenstående årsagsforklaringer vil interventionen først og fremmest bestå af daglig sansestimulering i en periode. Det vil få barnet til at mærke sig selv og altså få en øget kropsbevidsthed, så det kan mærke de signaler, kroppen sender.
En muskelafspændende og -styrkende indsats kan være en god hjælp. Når en eller flere muskler bliver stramme og anspændte, og andre muskler bliver slappe, giver det en ubalance i kroppen. Derfor skal der både arbejdes med muskelafspænding og muskelstyrketræning, lige som barnets bevidsthed om muskulaturen bør inddrages. Behandleren kan hjælpe barnet til bevidst at mærke spænding/afspænding.
Det vil typisk være en motorikvejleder, fysioterapeut eller neuro-muskulær massør, der kan stå for indsatsen.
Osteopati, kranio-sakral terapi og zoneterapi kan skabe balance i nyre- og blærefunktionen og i nervesystemet.

Den følelsesmæssige side af sagen

For mange børn er der tale om en kombination af fysiologiske og følelsesmæssige årsager til problemer med blærefunktionen.
Det er vigtigt at sørge for ro og afspænding i hverdagen, og man må afdække, om barnet føler sig presset eller kuet i dagligdags situationer i forhold til kammerater og primære voksne eller præstationskrav. Man må naturligvis gøre en aktiv indsats for at ændre på de uhensigtsmæssige forhold, man får øje på.
Den dybere følelsesmæssige side af sagen kan afhjælpes med gode og anerkendte børnepsyko-terapeutiske metoder og ikke mindst ved at sikre en følelsesmæssig afstemning i hverdagen. Hermed menes nære, trygge relationer, hvor barnet mødes med dyb forståelse af dets behov. Både forældre og fagpersoner, der er omkring barnet i hverdagen, kan have brug for pædagogisk/psykologisk vejledning.
Når barnet føler sig trygt, mødt og forstået, og der bliver stillet passende krav, vil det slappe af og spænde af i kroppen.

Brug for råd og vejledning?

Har du brug for at få afklaret årsagerne til dit barns problemer med blærefunktionen og få lagt en helt specifik og målrettet handleplan for at afhjælpe dem? Så er du meget velkommen til at kontakte mig, så vi kan lave en aftale.