Synes du også, børnene sidder for længe med iPad’en og foran TV’et?
Og bliver der ballade, når du siger stop?
Oplever du som forælder eller fagperson, at børns brug af digitale medier har
taget overhånd?

Du er langt fra alene! Tusindvis af danske børnefamilier, institutioner, skoler og SFO’er er fanget i et elektronikspind.
Skærmafhængighed har sneget sig ind på børnefamilier de sneste år. Lidt ad gangen, men i rask tempo. Det er skadeligt for hjernen, for de sociale evner og for barnets personlighedsudvikling. Derfor må det reguleres til et moderat leje. Hellere i går end i dag.

På en foredragsaftenen fortæller jeg om, hvad for meget skærmtid egentlig gør ved vores børn. Hvordan det påvirker  hjernen, hvorfor det skaber afhængighed og hvordan det påvirker familielivet og det sociale fællesskab ude og hjemme. Og ikke mindst giver jeg konkret guidning til et mere afbalanceret mønster og en vej ud af afhængigheden.
Foredraget starter med en præsentation af den viden, vi p.t. har på området gennem forskningen. Der kommer nogle facts på bordet, som er til at forholde sig til. Vinklen er oplysende og konstruktiv.

Deltagerne får helt konkret inspiration til, hvordan de sammen med deres familie eller kolleger kan skabe en hverdag, hvor skærmene bliver brugt i moderat omfang.
De får også konkrete bud på alternativer til skæmbrug og forslag til, hvordan de kan håndtere overgangen til de nye rammer.
Tilgangen er meget praksisorienteret med helt konkrete anbefalinger.
Foredraget er også tilgængeligt i en særlig præmaturversion.
Kontakt mig her, hvis du ønsker at arrangere et foredrag.

Arrangementer i efteråret 2018:

Foredrag i Skørping onsdag den 26.09.2018

Foredrag i Aarhus torsdag den 25.10.2018

Foredrag i Hjørring tirsdag den 23.10.2018 – nærmere oplysninger kommer i august 2018