Temaer:

De tre førstnævnte temaer henvender sig såvel til forældre og pårørende som til fagpersoner, der i deres daglige
arbejde har med børn at gøre. Det sidstnævnte er for personale i hhv. dagtilbud og skole/SFO/klub.

Foredrag

Jeg holder foredrag, temadage og kurser i regi af foreninger, aftenskoler, biblioteker, videnscentre m.fl., som har et ønske om at sprede viden, indsigt og handlemuligheder til en bred målgruppe.
Det er også muligt at booke mig til et lukket arrangement i fx kommune, institution, skole, klub, fagforbund eller andet. Det kan både være for en tværfaglig gruppe og for en specifik faggruppe, lige som det kan være til et forældremøde i en institution eller på en skole.
Kontakt mig for nærmere aftale.

Temadage

På temadagene er der tid til dialog, så teori og indsigt i fællesskab kan relateres til hverdagen med børn.
Jeg anvender en en alsidig undervisningsform, og jeg giver konkrete handlemuligheder, både i den direkte omsorg for barnet og i relation til samarbejde.
Temadage afholdes i tidsrummet: kl. 8:30-15:30 med mindre andet ønskes.
Du kan booke mig til at komme til et lukket heldagsarrangement i fx en offentlig instans. Det kan være for dagplejere/pædagoger, sundhedsplejersker, skolelærere/SFO-pædagoger eller tværfaglige grupper.

Kontakt mig for nærmere aftale.

Kurser

Kurserne er bygget op over samme skabelon som temadagene, men der er desuden mulighed for udveksling og fordybelse i grupper, så man som deltager selv finder frem til forståelse, erkendelse og handlemuligheder. En stor fordel ved et kursus af flere dages varighed er, at man som deltager har god tid og ro til at ‘fordøje’ den indsigt og viden, man erhverver i forløbet.
Kurserne kan være af 2 eller flere dages varighed, og kan afholdes som in- eller externat efter ønske.
2-dages kurserne kan afholdes på sammenhængende dage eller med 3-4 ugers interval mellem dag 1 og dag 2, så deltagerne mellem de to kursusdage har mulighed for at afprøve nye handlemuligheder i deres hverdag.
Formen afhænger af behov og formål.

Kurser afholdes som udgangspunkt i tidsrummet: kl. 8:30-15:30, men ellers ud fra specifikke ønsker.
De er målrettet dagplejere/pædagoger og skolelærere/SFO-/klubpædagoger.
Kontakt mig for nærmere aftale.

Min baggrund som foredragsholder og underviser

Jeg er uddannet voksenunderviser og coach og har som forfatter, foredragsholder, underviser, coach og specialkonsulent arbejdet med børn og unge i over 25 år.
Det hele startede, da jeg i 1992 fødte tvillinger 3 måneder for tidligt.
Siden 1999 har jeg hvert år rejst rundt i hele Danmark og Norge for at holde oplæg.
I mange år om senfølger af for tidlig fødsel, hvilket stadig er en stor del af mit virke, og som jeg er meget passioneret omkring.
De seneste år også om andre emner relateret til børn og unge. Fx er temaet ’Børn og digitale medier’ højaktuelt, og det er et emne, jeg brænder lige så meget for, som jeg gør for det gode liv for præmature børn og unge.
Også specialpædagogisk helhedstilgang til børn står mit hjerte nært. På det område har jeg indgående erfaringer fra et intensivt projekt i 2 specialklasser på Lindevangskolen, Frederiksberg.
Det kan du læse mere om her.
Jeg har gennem alle årene høstet mange praktiske erfaringer, også i mit personlige liv. Samtidig har jeg sat sig grundigt ind i alle relevante neurologiske, psykologiske, ernæringsmæssige og pædagogiske aspekter. Jeg arbejder tværfagligt og helhedsorienteret.

Praktisk info

Udstyr: Projektor, tavle og ved 50 personer eller derover højttaleranlæg.
Handouts: Som arrangører kan I få tilsendt handouts, som i kan printe eller videresende til deltagerne.